Diagnose: Atopisk Eksem

Forældrene havde mistanke til forværring af fødevarer. Priktest positiv for æg. Behandling: cr locoid x 2 dagl. Diæt uden æg.

Atopisk eksem er en kløende og hyppig hudsygdom hvor patofysiologien baserer sig på 3 hovedsøjler:

1) nedsat barriere funktion
2) inflammatoriske reaktioner
3) kolonisering med stafylokokker.

Risikoen er høj, hvis forældrene har enten astma, eksem el. høfeber. Filaggrin mutationen er en af forklaringerne på den nedsatte naturlige fugtigheds faktor (natural moistering factor). Eksemets morfologi ændrer karakter med alderen: de helt små har eksem på kinderne og mere udbredt. De større børn og unge har bøjefureeksem og “head & neck” dermatitis. Evt håndeksem som kan udvikle sig kronisk. Hvis eksemet persisterer udvikles der kronisk udbredt licheniseret eksem. Ingen evidens for at amning nedsætter risikoen. Neonatal eksposition for hund nedsætter risikoen x 5. Fødevareallergi (æg, mælk og mel) kan være relevant hos de helt små med ansigts- og udbredt eksem. Dermatologen kan prikteste.

Lokalbehandling:
Afhænger af patientens alder og eksemets lokalitet. Ansigtseksemer hos de helt små behandles med cr Mildison eller cr Locoid. En gylden regel er at behandle med potent steroid for hurtigt at stoppe inflammationen.

Inficeret eksem:
H hvis der er skorper og mistanke om infektion kan der smøres med cr Fucidin HC, cr Fucicort eller gives macrolid antibiotika p.o. efter vægt.

Adherence:
Forståelse og fastholdelse kan forbedre prognosen væsentligt ved at familien deltager på eksemskolerne som afholdes af Astma-Allergi-Danmark og Hudafdelingerne.

Dermatologens anbefaling;

  • Det er vigtigt at behandle med tilstrækkelig potent lokalsteroid og i tilstrækkelig lang tid til der kommer helt ro i huden. Man kommer langt med cr Locoid x 1 dgl og flittig brug af fugtighedscreme.
  • Anvend fx produkter mærket med Blå Krans. De er uden indhold af kendte allergener.
  • En god tillid fra forældrene er et skridt på vejen. Husk at binyrebarkhormonpræparaterne er baseret på de samme hormoner som er i barnets krop.
  • Forebyggende pulsbehandlinger hvor der smøres med lokalsteroid 2 gange om ugen kan ofte holde eksemet I ro. På samme måde kan non-steroide midler (ungv Protopic og cr Elidel) anvendes profylaktisk.

Når eksemet ikke har reageret på behandlingen indenfor 2 uger bør dermatologen involveres.